Euro-offensiv sikrer ikke problembørnene

Eurolandenes offensiv med en europagt og flere nye økonomiske tiltag er ikke tilstrækkelig til at sikre gældsplagede lande som Grækenland, Irland, Portugal og Spanien.

Det vurderer Danske Banks analytiker Anders Møller Jørgensen.

- Problemlandene mangler fortsat et godt stykke vej, før tilliden til holdbarheden i de offentlige finanser er genoprettet, siger analytikeren.

Foruden den europagt, der skal styrke konkurrenceevnen i Europa og sikre sunde offentlige finanser, er de 17 eurolande blevet enige om en række andre tiltag, der skal hjælpe landene ud af den økonomiske krise.

Blandt andet en udvidelse af den midlertidige krisemekanisme, så hele lånepuljen på 440 milliarder kroner er til rådighed for eurolande, der havner i alvorlige problemer.

Grækenland fik ligeledes sænket renten på sit 80 milliarder euro store kriselån med én procent.

Ifølge økonomiprofessor Claus Vastrup er det en hjælp på den korte bane, men det giver stadig ikke nogen garanti på længere sigt.

- Det gør det mere sandsynligt, at Grækenland ikke går fallit. Men det fjerner ikke risikoen. Det er stadig op til den græske regering at lave reformer, siger han.

Der er lagt op til, at øvrige kriseramte lande kan få nedsat renten, hvis de lever op til europagtens krav. Men Anders Møller Jørgensen ser heller ikke, at tiltagene sikrer problembørnenes fremtid.

- Om det er nok til at sikre, at problemlandene fremadrettet fører ansvarlig finanspolitik, er uvist, vurderer han.

Hvorvidt Irland lige som Grækenland også skal have sænket renten på sit kriselån vækker fortsat splid i EU. Irernes lave selskabsskab gør nemlig stadig, at landet ikke opfylder betingelserne.

/ritzau/