Europa gør klar til at sende soldater til Ukraine for at sikre fred

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, åbnede torsdag Élysée Palæet i hjertet af Paris for toppen af Europa.

27 stats- og regeringschefer, heriblandt Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og desuden Natos generalsekretær var blandt de inviterede, der fik kindkys og krammer af Macron på trappen ved ankomst.

Den franske præsident har sammen med Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, sat sig i spidsen for at samle et europæisk bidrag til at sikre en kommende fredsaftale mellem Ukraine og Rusland.

Torsdag tog de endnu et skridt på vejen.

- Den tryghedsskabende styrke er et britisk-fransk forslag, som Ukraine har bedt om, sagde Macron efter topmødet.

Her var der på forhånd håb om, at der måske ville komme en konkret melding om, hvor mange lande der er klar til at deltage.

Det var dog fortsat uklart efter mødets afslutning.

- Der er ikke enstemmighed om det i dag, men vi behøver ikke enstemmighed for at gøre det.

- Der vil komme en tryghedsskabende styrke med flere europæiske lande, som vil blive indsat i Ukraine, sagde Macron.

Danmark er blandt de lande, der er åbne for at bidrage. Det gentog statsminister Mette Frederiksen (S) efter topmødet i Paris.

- Fra den danske regerings side har vi sagt, at vi har et åbent sind i forhold til det her. Det har vi også sagt hjemme i Folketinget. Og vi overvejer selvfølgelig, hvordan vi konkret kan bidrage, sagde Mette Frederiksen.

På topmødet i Paris blev det dog ifølge Mette Frederiksen ikke diskuteret konkret, hvad Danmark kan bidrage med.

En beslutning om at udsende danske soldater skal desuden tages af Udenrigspolitisk Nævn.

Det vil formentlig først kunne ske, når der er indgået en fredsaftale, og det står klart, hvordan den tryghedsskabende styrke skal sammensættes.

Mette Frederiksen understreger dog, at danske og europæiske soldater ikke skal udsendes for at kæmpe mod Rusland.

De ukrainske soldater skal ifølge Mette Frederiksen stadig stå i "første led" ved frontlinjen. Og der skal være tale om en stærk ukrainsk hær, som både får udstyr og mandskab til at kunne holde Rusland væk:

- Vi har behov for, at Ukraine har en meget stor hær. Jeg tror, at vi skal op på mellem en halv og en hel million ukrainere, der bærer våben. Det er første led. Det er frontlinjen, sagde Mette Frederiksen

Længere inde i Ukraine skal de europæiske - og måske danske - soldater så ifølge Mette Frederiksen passe på kritisk infrastruktur "og i virkeligheden være en form for værn imod, at der kommer et nyt angreb fra Ruslands side".

Der er dog flere forhindringer på vejen. Ifølge Emmanuel Macron kan det ikke komme på tale at flytte eksisterende styrker fra Natos østlige flanke ind i Ukraine.

Hvis det står til troende, så vil Danmark ikke kunne flytte den eksisterende kampbataljon på 800 mand fra Letland til Ukraine. Det vil lægge et nyt pres på forsvaret, hvis man skal udsende endnu en styrke.

- Vi er meget bevidste om, at et europæisk tilstedevær i Ukraine ikke må betyde, at vi rømmer Natos østlige flanke. Ellers giver vi Putin for gode kort på hånden.

- Vi har et åbent sind i forhold til at deltage i det her, men vi har ikke gjort op konkret, hvordan det konkret skal ske, sagde Mette Frederiksen.

Også Rusland og USA kan spænde ben for idéen om en tryghedsskabende styrke.

Rusland har tidligere afvist, at man vil acceptere styrker fra Nato-lande på ukrainsk jord som del af en fredsaftale.

Og USA har på sin side afvist selv at sende styrker til Ukraine. Trump-administrationen vil heller ikke lade de udsendte styrker være omfattet af Natos artikel 5.

Det er den såkaldte musketered, som sikrer, at ethvert angreb på et Nato-lands soldater vil blive besvaret af hele alliancen.

Den særlige styrke vil dog være afhængig af hjælp fra USA, når det blandt andet gælder efterretninger, sagde Mette Frederiksen.

- Der er en tæt dialog med amerikanerne, om hvordan det her setup kan se ud, sagde hun.

En fransk-britisk delegation skal nu til Ukraine i de kommende dage for at diskutere den europæiske styrke, og hvordan ukrainske hær skal se ud for at sikre en fred.

/ritzau/