Europæisk uro giver fald på børser i Asien

Der er store fald på de asiatiske børser ved lukketid, og årsagen er først og fremmest alvorlig bekymring for Europas økonomi.

Det japanske Nikkei-indeks lukkede med et fald på 2,31 procent og lander på det laveste niveau i to et halvt år.

I Australien drattede kurserne 3,72 procent, mens børsen i Hongkong lå til fald på 4 procent.

Det er primært bekymringen for, at euro-landene ikke kan håndtere gældskrisen i Grækenland, der får investorerne til at holde igen.

Der ventes nye fald i Europa i løbet af mandagen oven på nedturen fredag, hvor det tyske Dax-indeks faldt med over 4 procent.

Det danske C20-indeks tabte fredag 2,7 procent.

/ritzau/

Fald på op til fire procent på Asiens børser. Det er bekymringen for den græske gældskrise, som dominerer.

Offentliggjort Sidst opdateret