Værdien af verdens største sociale netværk Facebook bliver nu sat til 365 milliarder danske kroner. Det sker efter investeringsfonden GSV Capital har investeret i virksomheden.
Facebook har solgt for cirka 35 millioner kroner i private aktier til den californiske investeringsfond. Der spekuleres i, at Facebook forbereder en børsnotering i 2012, skriver nyhedsbureauet Bloomberg.
- Facebook er en unik forretning, hvis netværk har haft en enorm indflydelse, siger Michael T. Moe, topchef i GSV Capital.
- Med over 650 millioner brugere eller næsten en tiendedel af verdens befolkning, så har Facebook vist sig som næste generations platform inden for sociale netværk, siger han.
Facebooks aktier handles ikke frit, men det bliver ind i mellem muligt at købe dem, når medarbejdere sælger deres aktier.
Da banken Goldman Sachs tidligere i år investerede i Facebook, anslog selskabet, at værdien af det sociale netværk var 260 milliarder kroner.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned