Facebook investerer to milliarder kroner i nyheder
Facebook er parat til at investere et stort beløb i nyhedsbranchen. Hele 300 millioner dollar - næsten to milliarder kroner - er blevet sat af til at støtte forskellige projekter inden for nyhedsmedierne, oplyser selskabet tirsdag. Foto: Dado Ruvic/Reuters
Dado Ruvic/Reuters
- Folk ønsker flere lokale nyheder, og lokale nyhedsredaktioner ønsker at få mere støtte, mener Facebook.
Facebook er parat til at investere et stort beløb i nyhedsbranchen. Hele 300 millioner dollar - næsten to milliarder kroner - er blevet sat af til at støtte forskellige projekter inden for nyhedsmedierne, oplyser selskabet tirsdag.
Investeringer på to milliarder kroner skal gøres over tre år. Pengene går til nyhedsprogrammer, partnere og indhold, rapporterer CNN.
Nogle af midlerne vil gå direkte til organisationer som medieorganisationen Pulitzer Center og Report for America, som arbejder bedre dækning af lokale nyheder
Store dele af investeringen er rettet mod netop lokale nyheder. Dette er en del af Facebook Journalism Project, som blev startet for to år siden.
I en pressemeddelelse tirsdag oplyser Facebook, at det også vil udvide projektet globalt, blandt andet til Europa. Der er afsat 20 millioner dollar (omkring 130 millioner kroner) til denne del af projektet.
- Folk ønsker flere lokale nyheder, og lokale nyhedsredaktioner ønsker at få mere støtte, siger Campbell Brown, Facebooks vicedirektør med ansvar for globale nyheds-partnerskaber.
Facebooks investeringer kommer efter, at internetgiganten Google sidste år præsenterede Google News Initiativet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned