FAKTA: Det skal Ukraine betale for den russiske gas
Ukraine betaler af på sin milliardregning til Rusland og får billigere gas med ny aftale mellem landene og EU.
Gassen fra Rusland til Ukraine bliver billigere. Til gengæld skal milliarder af euro den anden vej.
Det står klart, efter at en ny gasaftale torsdag aften er blevet underskrevet af Ukraine, Rusland og EU. Få her et overblik over aftalens hovedpunkter.
* Gasaftalen har en værdi af i alt 4,6 milliarder dollar. Det svarer til godt 27 milliarder kroner.
* Aftalen betyder, at Ukraine skal afdrage på sin gasgæld til det russiske selskab Gazprom med 3,1 milliarder dollar. Regningen er for allerede leveret gas til Ukraine.
* Afdragelsen sker over to omgange. "I løbet af få dage" vil Ukraine betale 1,45 milliarder dollar, mens de resterende 1,65 milliarder skal betales, inden at året er omme.
* Prisen for gas fremover lyder ifølge EU på under 385 dollar per 1000 kubikmeter. Det svarer til en pris på 2275 kroner og er en rabat på 100 dollar per 1000 kubikmeter i forhold til tidligere krav fra Rusland.
* Fra den russiske side lyder det, at prisen bliver 378 dollar per 1000 kubikmeter i november og december, hvorefter prisen falder til 365 dollar i januar, februar og marts.
* Kijev skal ifølge aftalen betale forud for gasforsyningerne hver måned. Landet forventer at købe fire milliarder kubikmeter til resten af 2014, hvilket gør gaskøbet 1,5 milliarder dollar værd.
* Ukraine betaler regningen med hjælp fra Den Internationale Valutafond og EU. Organisationerne og landet har allerede indgået aftaler om finansiel støtte, der blandt andet kan bruges til at betale for gassen.
Kilder: Reuters, dpa, EU-Kommissionen
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie