FAKTA: EU-lande kræver at Ukraine er del af fredsforhandlinger
Alle EU-lande undtagen Ungarn bakker op om en fælles støtteerklæring til Ukraine på EU-topmøde i Bruxelles.
26 ud af 27 europæiske lande står bag en fælles støtteerklæring til Ukraine efter torsdagens EU-topmøde i Bruxelles.
Ungarns premierminister, Viktor Orbán, var den eneste europæiske leder, der stemte imod erklæringen.
Landene blev enige om følgende hovedpunkter:
* Der må ikke være fredsforhandlinger om fred i Ukraine uden Ukraines deltagelse.
* Der må ikke være forhandlinger, som påvirker europæisk sikkerhed, uden at Europa bliver involveret. Ukraines, Europas, den transatlantiske og den globale sikkerhed er tæt bundet sammen.
* Enhver våbenhvile kan kun finde sted, hvis det er en del af en større fredsaftale.
* Aftalen skal være ledsaget af en troværdig garanti for fred i Ukraine. Der skal være garanti for, at Rusland ikke angriber igen.
* Fredsaftalen skal respektere Ukraines selvstændighed, uafhængighed og territoriale integritet.
* Ukraine skal stå det stærkest mulige sted både før, efter og i løbet af forhandlinger til at stoppe krigen.
* I 2025 vil EU støtte Ukraine med 30,6 milliarder euro. Det svarer til omkring 228 milliarder kroner.
Kilde: Det Europæiske Råd.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned