FAKTA: Her er de værste amerikanske skoleskyderier
Der er opført et mindesmærke for de dræbte ved massakren på Columbine High School, som er et af de værste skoleskyderier i de senere år i USA. Foto: /ritzau/AP/Ed Andrieski
/ritzau/AP/Ed Andrieski
Siden skyderiet på Columbine High School i 1999 er der sket adskillige skolemassakrer alene i USA.
Der meldes om flere dræbte og sårede på en skole i San Bernardino i Californien i forbindelse med et skyderi mandag.
Her er nogle af de værste skyderier på skoler og universiteter i USA gennem de senere år, hvor det er kommet til dødsofre:
* Oktober 2015: En studerende på Umpqua Community College i Roseburg i delstaten Oregon skyder en lektor og otte medstuderende i et klasseværelse, mens syv andre bliver såret. Efter at være blevet såret i en skudduel med politiet, tager han livet af sig selv.
* Oktober 2014: Gymnasieeleven Jaylen Fryberg åbner ild på Marysville-Pilchuck High School i den vestlige delstat Washington, inden han tager livet af sig selv. Fire bliver dræbt.
* December 2012: Skoleskyderi på grundskolen Sandy Hook i Newtown, Connecticut. 20 børn mellem seks og syv år samt seks voksne bliver dræbt, inden gerningsmanden skyder sig selv.
* April 2012: Syv mennesker meldes dræbt, efter at en mand har skudt omkring sig på et kristent universitet i Oakland, Californien. Den formodede gerningsmand anholdes kort efter.
* Februar 2008: Fem bliver dræbt af en 27-årig tidligere studerende på Northern Illinois University nær Chicago, inden han skyder sig selv.
Samme måned skyder en sygeplejestuderende to af sine medstuderende på Louisiana Technical College i Baton Rouge, inden hun begår selvmord.
* April 2007: En svært bevæbnet studerende dræber 32 personer og sårer 15 andre på universitetet Virginia Tech i delstaten Virginia, inden han vender sit våben mod sig selv. Der er tale om det værste massedrab på et universitet i USA.
* Marts 2005: En 16-årig dreng skyder fem elever, en lærer og en sikkerhedsvagt på en skole i Minnesota i USA. Han dræber også sin bedstefar og dennes bekendte.
* April 1999: To unge mænd dræber 12 medstuderende og en lærer på Columbine High School i Littleton i Colorado, inden de begår selvmord. Der er lavet flere film om Columbine-massakren, blandt andre Michael Moores "Bowling for Colombine".
Kilder: AFP, Reuters, dpa, BBC, CNN.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned