FAKTA: Klodens fem kraftigste jordskælv gennem tiden
Mange frygtes døde efter fredagens jordskælv, som har ramt i Myanmar og forårsaget rystelser i Sydøstasien. Billedet viser kollapsede bygninger i Bangkok. Foto: Ann Wang/Reuters
Et jordskælv med en styrke på 7,7 har fredag ramt i Sydøstasien. Det hidtil kraftigste skælv målt var på 9,5.
Det sydøstasiatiske land Myanmar er fredag blevet ramt af et kraftigt jordskælv, som også har skabt store rystelser i flere andre lande.
Jordskælvet er af Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) blevet målt til at have en beregnet størrelse på 7,7.
USGS, der monitorerer jordskælv over hele verden, betegner jordskælv med en styrke på omkring 6 som et moderat jordskælv, der typisk kan forårsage materiel skade.
Jordskælv med en styrke på omkring 7 betragtes som store jordskælv, der både kan koste menneskeliv og forårsage store ødelæggelser.
Alle jordskælv med en styrke på over 8 betragtes som svært ødelæggende med både voldsom materiel skade og mange ofre.
Her er de fem kraftigste jordskælv nogensinde målt:
* 1.
Havde en beregnet størrelse på 9,5.
Ramte i det sydlige Chile 22. maj 1960.
Dødstal: 1655.
* 2.
Havde en beregnet størrelse på 9,2.
Ramte i Prince William Sound, Alaska, USA 28. marts 1964.
Dødstal: 131.
* 3.
Havde en beregnet størrelse på 9,1.
Ramte i det nordlige Sumatra, Indonesien 26. december 2004, hvor skælvet udløste en enorm tsunami i Asien.
Dødstal: 227.898.
* 4.
Havde en beregnet størrelse på 9,0.
Ramte i det nordlige Japan 11. marts 2011.
Dødstal: 15.899.
* 5.
Havde en beregnet størrelse på 8,9.
Ramte Kamtjatka-halvøen, Rusland 4. november 1952.
Dødstal: Over 10.000.
Kilde: USGS.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned