FAKTA: Nye våben til Ukraine kan kæmpe med russiske kampvogne
Her ses et Bradley-infanterikampkøretøj foran Lincoln Memorial i Washington D.C. (Arkivfoto). Foto: Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix
Infanterikampkøretøj på 36 ton har både missiler og maskinkanon og skal hjælpe Ukraine på slagmarken.
Som led i en ny våbenpakke sender USA 50 Bradley-infanterikampkøretøjer til Ukraine.
Det sker, efter at også Frankrig og Tyskland har lovet militære køretøjer til den ukrainske kamp mod Rusland.
Bliv klogere på Bradley-kampkøretøjet her:
* Generelt ligner infanterikampkøretøjer "en mellemting mellem en kampvogn og en pansret mandskabsvogn", oplyser Forsvaret, som beskriver, at kampkøretøjstypen har "kampkraft, beskyttelsesevne, fart og mobilitet".
* Bradley-kampkøretøjet vejer omkring 36 ton. Det kan køre op til omkring 61 kilometer i timen ifølge den amerikanske hær.
* Køretøjet giver moderat panserbeskyttelse til mandskab og infanteri og har våben med en vis slagkraft. Bradley-kampkøretøjet vil kunne tage kampen op med en del russiske kampvogne, især ældre modeller, vurderes det.
* Det er et hold på tre mand, som opererer køretøjet. Afhængigt af hvilken udgave kan den have syv soldater med, som kan transporteres omkring på slagmarken.
* Den er bevæbnet med en 25 millimeter maskinkanon.
* Bradley-kampkøretøjet kan også affyre TOW-panserværnsmissiler med afstande på tre kilometer eller mere. Missilerne kan ødelægge kampvogne.
* USA har tusindvis af Bradley-infanterikampkøretøjer i sit forsvar.
* Det er uvist, hvornår de ankommer til Ukraine. Hvis de skal sendes ad søvejen, kan det tage adskillige uger. Hvis man blot skal sende nogle af USA's beholdninger i Europa til Ukraine, kan det gå en hel del hurtigere.
* Det er uvist, om infanterikampkøretøjerne er første skridt på vejen mod, at også tungere kampvogne sendes til Ukraine. Det har forsvarsalliancen Nato hidtil været tilbageholdende med af frygt for at eskalere krigen yderligere.
* Tyskland har lovet 40 Marder-infanterikampkøretøjer. Frankrig vil sende et ukendt antal pansrede køretøjer af typen AMX-10 RC.
Kilder: Reuters, The Economist, Forsvaret.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned