FAKTA: Sådan er reglerne for søndagens valg i Tyrkiet
Ved valget søndag den 14. maj fik præsident Erdogan 49,5 procent af stemmerne. Oppositionens favorit, Kemal Kilicdaroglu, fik 44,9 procent. Foto: Pavel Nemecek/Ritzau Scanpix
Ingen kandidat fik over 50 procent af stemmerne i første valgrunde i Tyrkiet. Dermed er der brug for en anden.
De tyrkiske vælgere skal søndag for anden gang på to uger i stemmeboksen.
Ved valget søndag den 14. maj løb ingen af kandidaterne med over halvdelen af stemmerne, og det har udløst en anden valgrunde.
Her kan du blive klogere på reglerne for valg i Tyrkiet:
* Tyrkiet holder som udgangspunkt valg hvert femte år.
* Seneste valg blev holdt 24. juni 2018, hvilket var et år tidligere end planlagt. Dengang vandt præsident Recep Tayyip Erdogan i første valgrunde.
* Der holdes præsident- og parlamentsvalg på samme tid.
* Man kan blive nomineret som præsidentkandidat af partier, der er en del af parlamentet eller ved seneste valg fik mindst fem procent af stemmerne.
* Alternativt kan man samle 100.000 underskrifter, der støtter et kandidatur.
* Hvis en kandidat ved valget får over 50 procent af stemmerne, er vedkommende valgt som præsident. Hvis det ikke er tilfældet, skal de to kandidater med den højeste stemmeandel mødes i en anden runde.
* Ved valget søndag den 14. maj fik Erdogan 49,5 procent af stemmerne. Oppositionens favorit, Kemal Kilicdaroglu, fik 44,9 procent.
* De to mødes derfor i anden valgrunde søndag den 28. maj.
* Ved parlamentsvalget skal partier have mindst syv procent af stemmerne - enten på egen hånd eller som del af en alliance - for at blive valgt ind.
* Parlamentsvalget er et såkaldt forholdstalsvalg. Det er et valgsystem, hvor der tilstræbes proportionalitet mellem stemmeandel og mandatandel.
* Der er 600 pladser i det tyrkiske parlament.
Kilde: CNN.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie