FAKTA: Sipri forsker i konflikter i hele verden
Daværende udenrigsminister i Iran Mohammad Javad Zarif holdt i august 2019 et foredrag på Sipri i Stockholm. Foto: Janerik Henriksson/Ritzau Scanpix
Idéen til det svenske fredsforskningsinstitut kom i 1964 i forbindelse med 150-året for ubrudt fred i Sverige.
Sipri er et uafhængigt, internationalt institut, der forsker i konflikt, oprustning, våbenkontrol og nedrustning.
Bliv klogere på instituttet her:
* Sipri er en forkortelse for Stockholm Peace Research Institute.
* I 1964 foreslog Sveriges daværende statsminister, Tage Erlander, at etablere et svensk fredsforskningsinstitut i anledning af 150-året for ubrudt fred i Sverige.
* Den svenske politiker og diplomat Alva Myrdal var som formand for en kongelig kommission med til at etablere fredsforskningsinstituttet i 1966.
* Sipri udarbejder rapporter, analyser og anbefalinger baseret på åbne kilder til politikere, forskere og medier samt den brede offentlighed.
* Sipris vision er en verden, hvor kilder til usikkerhed bliver identificeret og forstået, hvor konflikter forhindres eller løses, og hvor freden opretholdes.
* Instituttets drift finansieres for størstedelens vedkommende af den svenske regering og beløb fra udenlandske regeringer samt midler fra andre organisationer.
* Hovedkontoret ligger i den svenske hovedstad, Stockholm.
Kilde: Sipri.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie