FAKTA: Verden er langt fra at leve op til klimamål
En ny rapport viser, at verden ikke er på rette kurs i forhold til at nå de globale klimamål.
Hvert år udkommer FN's Miljøprogram, Unep, med en rapport, der stiller skarpt på udledningen af drivhusgasser globalt, landenes planer for at nedbringe udledningen, og om vi lever op til klimamålene.
Der er langt fra løfterne til realiteterne, lyder det i rapporten.
Læs om årets rapport her:
* Dette års rapport konkluderer, at det fortsat er teknisk muligt at leve op til klimamålet i Parisaftalen, men det vil kræve massiv og øjeblikkelig indsats.
* Verdens lande aftalte i 2015 i Parisaftalen at begrænse den globale temperaturstigning i dette århundrede til et godt stykke under 2 grader og forsøge at holde den på højst 1,5 grader.
* Stigningen skal ses i forhold til temperaturen før industrialiseringen, da vi begyndte at brænde kul og olie af.
* Fortsætter landenes udledning som nu, vil temperaturen ifølge rapporten stige 2,6-3,1 grad i løbet af dette århundrede sammenlignet med før industrialiseringen.
* I øjeblikket lever ikke alle lande op til deres egne planer for at mindske udledningen af drivhusgasser i 2030, slår rapporten fast. Selv hvis de lever op til planerne, vil temperaturen alligevel stige 2,6-2,8 grader.
* Rapporten retter især fokus mod G20-landene, som består af de 19 største økonomier samt EU og Den Afrikanske Union.
* G20-landene stod i 2023 for 82 procent af hele verdens udledning. Holdes Den Afrikanske Union ude af regnskabet, stod G20 alene for 77 procent af udledningen.
Kilder: Unep, "Emissions Gap Report 2024".
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie