Grækenland skal til valg i april. Det har landets midlertidige regering besluttet.
- Der bliver valg efter påsken i slutningen af april, siger finansminister Evangelos Venizelos, ledende medlem af det socialdemokratiske Pasok-parti, der er et af tre partier, der står bag premierminister Lucas Papademos.
Beslutningen kommer efter flere ugers tovtrækkeri mellem Pasok og det konservative parti Ny Demokrati, der hidtil har ønsket, at valget skulle holdes allerede i februar.
- Vi er parat til at udskyde valget til senere, siger Ny Demokratis talsmand, Yannis Michelakis.
Ved at udskyde valget får Lucas Papademos længere tid til at udarbejde og få vedtaget endnu en plan for, hvordan Grækenland kan komme gennem den økonomiske krise.
Evangelos Venizelos siger, at grækerne skal stemme om en gældssaneringsplan, som regeringen går i gang med at udarbejde fra midten af januar.
- Landets fremtid bliver afgjort fra den 16. januar og to til tre uger frem, hvor partierne vil forhandle om og udarbejde det nye program, siger finansministeren.
Lucas Papademos blev udpeget til regeringsleder i november, og hans regering har som mål at få udarbejdet en plan for, hvordan Grækenland kan komme ud af sin langvarige og dybe gældskrise.
Grækenland står i noget nær bundløs gæld, og har flere gange måtte låne milliarder for at undgå en statsbankerot.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned