FBI-agent dræber tjetjener med tråde til Boston-bomber
En agent fra det amerikanske forbundspoliti har skudt og dræbt en mand i Florida, som antages at have forbindelse til den ene af de to bombemænd fra Boston.
Det rapporterer flere amerikanske medier.
Den 27-årige Ibragim Todashev blev skudt i byen Orlando, skriver avisen Orlando Sentinel.
Todashev blev voldelig, da han blev udspurgt af agenten om sin relation til bomberne mod Boston Marathon i sidste måned.
FBI siger i en erklæring, at agenten "agerede på en umiddelbar trussel fra denne person og svarede igen med dødelig kraft".
Todashev skal have været kammerat med den afdøde bombemand i Boston, Tamerlan Tsarnaev.
Begge stammer fra Tjetjenien.
De to kendte hinanden gennem deres fælles hobby: Rollespil og kamptræning.
Ifølge Orlando Sentinel havde Todashev tidligere boet i Boston.
Tre tilskuere mistede livet, og over 260 mennesker blev såret, da den 26-årige Tamerlan Tsarnaev og hans 19-årige bror den 15. april, ifølge politiet, anbragte to bomber ved målstregen under Boston Marathon.
Tsarnaev mistede efterfølgende livet under skudkamp med politiet, mens hans yngre bror, Dzokhar, blev taget til fange efter en omfattende menneskejagt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned