Fem terrormistænkte somaliere er løsladt

Hollandske anklagere siger, at fem ud af de 12 somaliere, der blev anholdt lige før jul mistænkt for at være ved at planlægge terror, er blevet løsladt på grund af mangel på beviser.

De 12 mænd, heriblandt en formodet dansk statsborger, blev anholdt i Rotterdam fredag. Politiet mistænker dem for at have planlagt at gennemføre et terrorangreb i Holland inden for kort tid.

Anklagemyndighedens kontor oplyser, at de resterende syv somaliere fortsat sidder fængslet.

Der var ingen oplysninger om, hvorvidt den formodede danske statsborger er blandt de løsladte eller de fortsat fængslede.

/ritzau/Reuters

Fem af i alt 12 terrormistænkte er i Holland blevet løsladt på grund af mangel på beviser.

Offentliggjort Sidst opdateret