Filippinerne markerer langfredag med korsfæstelser og piskeslag
Den 64-årige Ruben Enaje har i år valgt at bære et tungt trækors to kilometer op på en bakketop for at lade sig korsfæste for 36. gang for at ihukomme Jesu lidelse på langfredag. Foto: Lisa Marie David/ReutersLisa Marie David/Reuters
I filippinerne har en 64-årig mand valgt at lade sig korsfæste for 36. gang for at ihukomme Jesu lidelse.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Selv om temperaturen flere steder i Filippinerne er over 40 grader, trodser adskillige filippinere den intense sommervarme og luftfugtighed, og landets kirker er fredag fyldt til messer og bønner.
Nogle katolikker i landet tager den skridtet længere og markerer Jesu Kristi lidelse ved at lade sig piske og nagle til trækors.
Det blodige optrin, der genopfører Jesus' død, er et ritual blandt nogle af landets katolikker langfredag, skriver nyhedsbureauet dpa.
Det mest populære sted for korsfæstelserne er ifølge dpa landsbyen San Pedro Cutud, der ligger omkring 60 kilometer nord for hovedstaden, Manila.
Her samles tusindvis af besøgende fredag for at overvære de ekstreme troshandlinger.
Annonce
Mændene går igennem det smertefulde ritual i håb om at sone deres synder eller få svar på deres bønner.
64-årige Ruben Enaje har valgt at lade sig korsfæste for 36. gang, skriver dpa.
Den filippinske tradition bliver opført, i håb om at man som katolik kan sone sine synder eller få svar på ens bønner. Foto: Lisa Marie David/Reuters
Han har selv båret et 27 kilo tungt trækort i godt 2 kilometer.
Enaje, der er bedstefar til syv, fortæller til dpa, at han måtte gøre korset en smule lettere fra dets oprindelige vægt på 37 kilo.
- Jeg bliver desværre svagere med alderen. Korset er blevet for tungt for mig at bære, så jeg måtte barbere ti kilo af. Jeg vil stadig prøve at deltage i ritualet næste år, men hvis ikke, ved jeg, at nogen vil tage min plads og fortsætte traditionen, siger han.
Ifølge dpa tilskynder den katolske kirke i landet ikke til ekstreme troshandlinger, men der gøres heller ikke meget for at stoppe det i praksis.
Påskeugen er den vigtigste religiøse højtid i Filippinerne. Mere end 85 procent af befolkningen er katolikker i det asiatiske land.
De fleste af ugens dage er blevet gjort til helligdage for at give filippinere mulighed for at besøge deres hjemprovinser eller holde ferie.
Det betyder også, at regeringskontorer, private virksomheder og private virksomheder holder lukket.
Der bor omkring 117 millioner i Filippinerne. Cirka 85 procent af landets befolkning er katolikker. Her lader nogle af de meget troende sig piske til blods i hovedstaden Manila. Foto: Eloisa Lopez/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned