Finlands nye nationalistiske parti Sannfinnländerne står til stor fremgang ved søndagens riksdagsvalg og kan blive tredje største parti med 18,6 procent af stemmerne.
Det viser en optælling af brevstemmer, som blev offentliggjort kort efter valglokalerne lukkede klokken 19 dansk tid.
Det største parti bliver det liberal-konservative Samlingspartiet med 20.2 procent, mens Socialdemokraterne står til 19,5 procent.
Det regerende Centerparti går tilbage og står til 17,3 procent, og partiets statsminister, Mari Kiviniemi, erkender, at hun næppe kan bevare posten.
I Finland er det lederen af det største parti, der bliver statsminister, og det ser ud til, at Samlingspartiets formand og nuværende finansminister, Jyrki Katainen, bliver ny statsminister.
Godt 31 procent af de stemmeberettigede finner har stemt på forhånd via brevstemmer, og optællingen menes at give et godt fingerpeg om det endelige resultat, der ventes senere søndag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned