Fire danskere reddet fra forulykket skib

Der var fire danske statsborgere om bord på krydstogtskibet Costa Concordia, der er sejlet på grund ved Italiens kyst fredag aften. De er evakueret fra det forulykkede skib og har det efter omstændighederne godt, oplyser Udenrigsministeriet til Ritzau.

De bliver alle bistået af den danske ambassade i Rom.

Skibet stødte på grund ved den italienske vestkyst fredag aften. Mindst tre mennesker er omkommet på skibet, der havde 4200 mennesker om bord.

Der var fire danskere om bord på det strandede skib Costa Concordia. De er alle reddet og har det godt.

Offentliggjort Sidst opdateret