Fire schweiziske skiløbere er døde efter lavineskred i Østrig
En lavine har kostet fire mandlige skiløbere livet i Østrig. Fire andre var i stand til at komme fri af sneen.
Dødstallet efter et lavineskred i Østrig er nu oppe på fire, efter at et redningshold har fundet en schweizisk mand begravet under ti meter sne.
Alle fire døde er mandlige skiløbere fra Schweiz. De var en del af en gruppe på otte, der stod på ski nær 2450 meter høje Jochgrubenkopf i Tyrol, da de store snemængder rev dem med.
- Fire af dem var i stand til at komme fri fra sneen, siger en talskvinde fra politiet.
Redningshold brugte snebor i forsøget på at redde den sidste mand, der lå begravet under snemængderne.
13. februar kostede en lavine i den vestlige del af Alperne fire mennesker livet.
Tirsdag og onsdag i sidste uge ramte også to laviner i det sydlige Europa. Den første i den vestlige del af alperne i franske Tignes. Der var mange skiløbere på pisten, men alle slap med livet i behold.
Onsdag ramte en lavine ved Valfréjus i Frankrig. En hollænder blev fundet død.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned