Fire skiløbere dør i Norge - ingen overlever en sådan lavine
Myndighederne i Norge siger, at en redningsaktion fredag eftermiddag ændrede status til at være en eftersøgning efter omkomne. De norske myndigheder anser det for sandsynligt, at en svensk kvinde og tre mænd fra Finland er omkommet i en lavine. Foto: Bendiksby, Terje/Ritzau Scanpix
Bendiksby, Terje/Ritzau Scanpix
En svensk kvinde og tre mænd fra Finland er omkommet i fjeldet, mener de norske myndigheder.
De norske myndigheder anser det ikke længere for sandsynligt, at en svensk kvinde og tre mænd fra Finland er i live efter en lavineulykke i fjeldet.
De blev ramt af en lavine onsdag i det nordlige Norge.
- Der findes ingen viden eller forskning, som siger, at det er muligt at overleve i næsten to døgn begravet i et sneskred, siger overlæge Mads Gilbert fra hospitalet i Tromsø på et pressemøde fredag eftermiddag.
- Derfor er vi medicinsk sikre på, at de fire ikke overlevede dette skred, føjer han til.
De fire skiløbere blev meldt savnet onsdag i et fjeldområde i Troms i Nordnorge.
Myndighederne siger, at en redningsaktion fredag eftermiddag ændrede status til at være en eftersøgning af omkomne.
Baggrunden for beslutningen er blandt andet, at der er blevet registreret signaler fra to forskellige lavinesøgere i området, hvor der har været et stort snelavineskred.
- Dette bekræfter vores antagelser om, at de savnede er begravet i lavinen. Der er gået 38 timer, siden lavineskreddet skete, sagde politimester Astrid Nilsen i Troms politidistrikt tidligere på dagen.
Registreringerne fra lavinesøgerne kom, da en ambulancehelikopter undersøgte området ved Blåbærfjeldet.
De savnede er en svensk kvinde og tre finske mænd, som var på tur i området omkring Blåbærfjeldet. De blev sidst observeret omkring klokken 14 onsdag.
En person, der var med i rejseselskabet, slog alarm hos politiet nogle timer senere.
De fire savnede skal have været på et isklatrekursus i Lyngen, før de indledte turen til Tamokdalen, skriver NRK, som citerer den finske avis Hufvudstadsbladet.
De fire skal have haft redningsudstyr med til områder mod laviner.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned