Fisketyve hærger søer i Sverige og truer kontrollanter
Sandart er en af de fisk, som er udsat for illegalt fiskeri i de svenske søer. (arkivfoto) Foto: Polfoto/Magnus Holm
Polfoto/Magnus Holm
- Fisketyvene opererer både i almindelige indsøer og i såkaldte put-and-take damme.
I en del søer i det mellemste Sverige sker der et omfattede illegalt fiskeri med net, og stadigt flere fiskekontrollører bliver truet, når de tager fisketyvene på fersk gerning, skriver Sveriges nationale tv, SVT.
- Fisketyvene opererer både i almindelige indsøer og i såkaldte put-and-take damme, hvor der er udsat fisk.
- Vi finder ofte fiskenet, som tyvene har efterladt i vores søer. Der har været mange tilfælde i sommer, siger Bengt Olsson, der er tilsynsmand og talsmand for foreningen Sportfiskarna.
Fiskekontrollører fremhæver blandt andet søen Gömmaren i Huddinge, som en af de særligt udsatte søer.
- Fisketyve truede mig med en pistol. De ville ikke høre på, hvad vi sagde, Det viste sig, at de kun var bevæbnet med en luftpistol, men det var meget ubehageligt, siger fiskekontrolløren Mille Berg i Gömmarens Fiskebeskyttelsesområde.
I det tilfælde, som hun nævner, blev manden, der fremsatte trusler, anholdt af politiet, men der blev aldrig rejst sigtelser.
Fiskekontrollørerne siger, at trusler ofte ledsages af hærværk mod deres biler.
- Dæk er skåret i stykker og ruder er blevet knust i vores biler, siger Robert Orest under en patrulje omkring Gömmaren.
- Desuden er fiskekontrollører blevet overfaldet og har fået deres mobiltelefoner ødelagt, siger Mille Berg.
- Tyvene kan få deres fiskeredskaber beslaglagt, de kan få bøder, og hvis der er tale om grove forhold, kan de idømmes fængsel i op til to år, siger Robert Orest.
Han tilføjer, at der er fundet net med meget store masker, som er beregnet til fangst af meget store fisk.
- Når man lægger mange net ud, så er det ikke fiskeri til eget forbrug, da man kan fange utroligt mange fisk på den måde. Der er formodentlig tale om salg af fisk, siger Bengt Olsson. Tyvene går navnligt efter aborrer, sandarter, gedder, regnbueørreder, ørreder og fjeldørreder.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned