Flere meldes dræbt af skud under symbolsk valg i Venezuela
Opposition afvikler en symbolsk afstemning om omstridt forslag til forfatningsreform fra Venezuelas præsident.
To personer meldes dræbt, og fire er såret, under et skyderi på et valgsted i en forstad til Caracas, rapporterer Venezuelas opposition.
Oppositionen afvikler søndag en symbolsk folkeafstemning om præsident Nicolas Maduros forslag til en reform af forfatningen. Reformen lægger op til, at et lovgivende råd, der skal skrive landets forfatning om, nedsættes.
Maduro har opfordret folk til at boykotte afstemningen. Han har varslet en afstemning 30. juli.
Der skal venezuelanerne tage stilling til et forslag om at oprette et borgerråd. Rådet skal forestå arbejdet med at skrive forfatningen om, og det får magt til at opløse statsinstitutioner.
Oppositionen er stærkt kritisk over for præsidentens forslag. Kritikken lyder, at Maduro søger en diktatorisk magt.
Den symbolske afstemning skal så ifølge oppositionen vise, hvad venezuelanerne faktisk mener.
Venezuela har længe været plaget af uro.
Mange mennesker har mistet livet i protester mod landets regering og Maduro.
Modstandere beskylder ham for den økonomiske krise i det ellers olierige land. De kræver, at den socialistiske præsident udskriver valg.
Maduro overtog magten i marts 2013. Han afløste Hugo Chávez, som døde af kræft.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie