Inden for de nærmeste dage begynder FN's fødevareprogram, WFP, at flyve mad og andre nødforsyninger til Somalia for at afbøde den værste tørke og sult i årtier i landet.
Det siger WFP-chefen Josette Sheeran under et besøg i Somalias hovedstad, Mogadishu, efter at FN har erklæret hungersnød i to områder af landet.
Ifølge Josette Sheeran er WFP også i gang med at undersøge, hvordan mad kan transporteres frem til hungersramte regioner, der kontrolleres af terrorgruppen al-Shabaab.
- Vi forsøger at få mad frem til disse områder så hurtigt som muligt, siger Sheeran, der hilser det velkommen, at al-Shabaab har tilladt, at nødhjælpsorganisationer kan komme ind i de områder, som gruppen kontrollerer.
- WFP forbereder en række nye ruter over land og i luften for at få hjælp frem, siger hun.
I øjeblikket leverer WFP mad til 1,5 millioner sultne, og fødevareorganisationen vil gradvist udvide hjælpen, så 2,2 millioner mennesker kan nyde gavn af den.
Situationen i det sydlige Somalia er yderst alvorlig, og eksperter siger, at der er tale om den værste sultkatastrofe i 20 år. Tæt på fire millioner mennesker risikerer at sulte.
Sent torsdag indkaldte FN til en ekstraordinært møde på mandag i Rom for at diskutere, hvordan verdens lande kan øge hjælpen til de mange nødlidende i på Afrikas Horn, der er ramt af stor tørke.
Mange fra Somalia har søgt tilflugt i flygtningelejre i nabolandene Kenya og Etiopien, der også er ramt af tørkekatastrofen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned