Nogen bindende aftale om at bremse den globale opvarmning kan der næppe opnås på topmødet i København i december. Det vurderer FN, som dermed sænker forventningerne til, at verdens lande i Danmark enes om en ny klimatraktat til afløsning for Kyoto-protokollen.
Janos Pasztor, som er klimarådgiver for FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, siger, at det bliver nødvendigt med klimadrøftelser efter mødet i København.
Han siger, at Ban mener, at vi må "fortsætte med at sigte mod en ambitiøs, politisk bindende aftale i København, som kan bane vej for fremtidige forhandlinger efter København, der fører til en juridisk bindende global aftale".
Pasztor vurderer, at der kan blive en rammeaftale i København - det vil sige en ikkebindende politisk erklæring.
Hovedproblemet er, at Kongressen i USA næppe når at blive færdig i tide med en ny klimalov, hvilket ses som forudsætningen for, at præsident Barack Obama kan skrive under på en klimatraktat.
- Klimaændringerne bliver ikke løst i København i løbet af de kommende få uger, siger Ban Ki-moons klimarådgiver.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned