FN skal undersøge omstridt narkokrig i Filippinerne
En undersøgelse af narkokrigen i Filippinerne i FN's Menneskerettighedsråd har mødt kritik fra landets præsident, Rodrigo Duterte. Foto: Lillian Suwanrumpha/Ritzau Scanpix
Lillian Suwanrumpha/Ritzau Scanpix
Efter opfordringer stemmer FN-lande for at undersøge menneskerettigheder i Filippinernes såkaldte narkokrig.
FN's Menneskerettighedsråd har torsdag stemt for, at der skal laves en "udførlig" undersøgelse af den såkaldte narkokrig i Filippinerne.
En krig, som ifølge menneskerettighedsgrupper, har kostet flere end 20.000 menneskeliv, siden den startede for tre år siden.
18 ud af de 47 medlemmer af rådet stemte for, at der skal igangsættes en undersøgelse, mens 14 stemte imod, og 15 afstod fra at stemme.
Undersøgelsen har mødt modstand fra den filippinske præsident, Rodrigo Dutertes, regering, der mener, at dødstallet er overdrevet.
Ifølge regeringen har 5300 mistet livet, siden landet startede sin hårde indsats for at komme narkotikakriminaliteten i landet til livs.
Ifølge organisationerne og aktivister, der er modstandere af regeringens linje, melder om drab hver eneste aften i det, der beskrives som "et blodbad".
Efter torsdagens afstemning har FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, et år til bringe en grundig rapport om situationen.
Efter afstemningen uddybede Bachelets talskvinde, Ravina Shamdasani, at undersøgelsen giver FN mulighed for at få klarhed over de præcise omstændigheder i narkokrigen.
Den 74-årige præsident Duterte vandt i sin tid magten i Filippinerne på løfter om, at han ville udrydde al kriminalitet med barske metoder.
FN er blevet opfordret af en større gruppe lande til at efterforske de tusindvis af drab i forbindelse med narkokrigen.
Det fik Island - med støtte fra hovedsageligt europæiske lande - til at lave et udkast til den resolution, der blev stemt igennem torsdag.
Mandag udkom også Amnesty International med en rapport, hvor den opfordrede det internationale samfund til at gribe ind over for narkokrigen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned