Fokus på jobs vil sikre danske virksomheder i USA uanset præsident

Under den bagende sol i en lille by i Texas blandt traditionelle amerikanske huse, kvæg og vindhekse ligger den danske pumpekoncern Grundfos.

Virksomheden har skabt et amerikansk hovedkontor i Brookshire i oliestaten.

Her bliver fremtidens klimapumper produceret.

Fremtiden er dog lige nu usikker for Grundfos og mange andre danske virksomheder, der holder til i eller eksporterer varer til Danmarks største eksportmarked, USA.

5. november i år skal amerikanerne vælge deres næste præsident.

De to præsidentkandidater taler meget forskelligt om klimaforandringer og behovet for grøn omstilling.

Men spørger man præsidenten for Grundfos i USA, Ansell Sims, forventer han ikke, at valget af præsident vil ændre det store for Grundfos.

- Begge administrationer taler om behovet for vand samt forbedringer inden for vandforsyning, infrastruktur og effektivitet.

- Jeg tror, at der er tværpolitisk enighed, siger Ansell Sims, da Ritzau besøger Grundfos' hovedkontor, som stod færdigt for fire år siden.

Også cirka 100 kilometer mod sydøst i Houston hos teknologivirksomheden Topsoe er der optimistiske toner forud for valgdagen.

Det er, selv om den danske virksomhed inden for de senere år har sat alt ind på det amerikanske marked.

Topsoe er gået fra for få år siden at have størstedelen af virksomhedens forretning i Europa til i dag at have 95 procent af forretningen i USA og 5 procent i resten af verden.

- Det er nemt. Det er tilgængeligt. Det er super transparent, og det er baseret på skatterabatter, siger Kim S. Hedegaard, der er administrerende direktør for Power-to-X hos Topsoe, om det amerikanske system.

- Regelsættet i Europa er næsten ligesom at kigge på Karnov (en lovsamling, red.) i gamle dage, siger han og tilføjer, at det amerikanske marked er "designet til forretning", mens det europæiske system er "lidt mere vanskeligt".

Energipolitik har udviklet sig til en afgørende kampplads i valgkampen, efter at Joe Biden i sine snart fire år som præsident har gjort håndtering af klimaforandringer til en central prioritering.

Med den enorme Inflation Reduction Act (IRA) afsatte han omkring 370 milliarder dollar - cirka 2600 milliarder kroner - til blandt andet at støtte ren energi. Han har desuden lovet at slå ned på olie- og gasindustrien.

Bliver Demokraternes præsidentkandidat, vicepræsident Kamala Harris, valgt, ventes hun som minimum at fastholde linjen.

Republikanernes præsidentkandidat, tidligere præsident Donald Trump, har det modsatte syn på industrien - bedst illustreret ved hans populære solgan "drill, baby, drill" - på dansk: "bor, min skat, bor" fra hans vælgermøder rundt omkring i landet.

Faktum er dog, at også mange republikanske stater har nydt godt af understøttelsen af grønne virksomheder, der er skabt med IRA.

Grundfos og Topsoe er enige om, at den nye lov har sat ekstra skub i deres forretninger i USA.

Alligevel tror de ikke, at et eventuelt skifte - fra en demokratisk til en republikansk præsident - vil ændre særligt på den udvikling.

For ren energi er blevet en forretning, der skaber arbejdspladser. Og det er noget, som også Trump gerne vil have mere af.

Af samme grund mener Kim S. Hedegaard heller ikke, at eksempelvis ændringer i IRA-loven kommer på tale.

- Amerikanere er utroligt fokuserede på at skabe job og forretning. De ved udmærket godt, at den sikreste måde at ødelægge den forretning og jobskabelse er, at gøre lovgivningen og forretningsklimaet vanskeligt for sådan nogle som os, projektudviklere og vores kunder, siger han.

Også det amerikanske samfunds generelle fokus på at forbedre vandkvaliteten vil spille ind i udviklingen fremover, lyder det.

- Der er en anerkendelse af, at vi har brug for lovgivning omkring energieffektivitet, vandforbrug og bæredygtighed, siger Ansell Sims.

Han nævner delstaten Florida, som på to uger har været ramt af to orkaner, som blandt andet har ført til forurening af drikkevand.

- Det er en republikansk stat, men den har udfordringer, som ikke rigtig handler om, hvorvidt man er demokrat eller republikaner. De har bare brug for hjælp, siger han.

/ritzau/