Forbes: Aktiedyk fratager Elon Musk titlen som verdens rigeste
Fald i Tesla-aktien gør, at Elon Musk ifølge Forbes taber nok penge til at miste titlen som verdens rigeste.
Købet af det sociale medie Twitter har vist sig at være en dyr omgang for rigmanden Elon Musk.
For det første mener mange, at han har betalt overpris for platformen. For det andet mistede flere investorer tiltroen til milliardæren og begyndte at sælge ud af deres aktier i Musks elbilselskab, Tesla.
Ifølge det amerikanske medie The Hill faldt Tesla-aktien med 6,3 procent mandag og yderligere 4,1 procent tirsdag.
Og fordi rigmandens formue i høj grad udgøres af hans ejerskab i Tesla, havde faldet den effekt, at han dalede ned på andenpladsen på finansmediet Forbes' liste over rigeste mennesker i verden.
Med en formue på nu 176,8 milliarder dollar er han nemlig bagved Bernard Arnault, som er direktør for luksusmærkevirksomheden LVMH. Arnault er ifølge Forbes' liste over milliardærer god for 188,6 milliarder dollar.
Også ifølge finansmediet Bloomberg er Musk vippet af pinden som verdens rigeste.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned