Forfatter: Nobelprisen er til Hviderusland
Man skal ikke gå på kompromis med totalitære regimer, siger årets hviderussiske nobelprismodtager.
Den hviderussiske forfatter Svetlana Aleksijevitj, som modtager Nobels litteraturpris i år, dedikerer den prestigefulde pris til sit hjemland.
- Det er ikke en pris til mig men til vores kultur, til vores lille land, som har været fanget i en kværn gennem hele historien, siger hun på en pressekonference i Hvideruslands hovedstad, Minsk.
Forfatteren, der har kæmpet mod det totalitære system i sit hjemland, opfordrer folk til ikke at underkaste sig disse styrer.
- I vore tider er det vanskeligt at være et ærligt menneske, siger Svetlana Aleksijevitj.
- Der er ikke behov for at bøje sig for det kompromis, som totalitære regimer altid regner med, siger hun.
Hendes bøger har været forbudt i Hviderusland efter, at præsident Aleksander Lukasjenko overtog magten i landet.
Da Svenska Dagbladet fik fat i hende over telefonen til Minsk kort efter, at nyheden var kendt, sagde hun, at prisen har stor betydning for ytringsfrihed i Hviderusland og Rusland.
- Det betyder vældigt meget. Rusland og Hviderusland befinder sig i en forfærdelig situation lige nu, som I ved. Jeg tror, at min stemme får en anden betydning. I det mindste bliver det ikke længere så let for magthaverne at affærdige mig med en viften med hånden.
- Der er så mange svære følelser. Det her er en enorm ting. At være en i rækken - Boris Pasternak, Aleksandr Solsjenitsyn, Ivan Bunin, siger hun til den svenske avis.
Ved pressekonferencen i Minsk benytter hun endvidere lejligheden til at rette en kritik mod Ruslands præsident, Vladimir Putin.
- Jeg elsker den russiske verden, men det er den venlige og humane russiske verden, siger hun.
- Jeg elsker ikke Beria, Stalin, Putin og den måde, de lod Rusland synke, siger hun ifølge AFP.
Lavrentij Beria var den tidligere sovjetleder Josef Stalins berygtede efterretningschef.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie