For første gang i 20 år er et europæisk passagerfly landet i Iraks hovedstad, Bagdad.
Landingen markerer et vigtigt skridt for Irak, der er i færd med genopbygningen efter de voldsomme krigshandlinger, der fulgte i kølvandet på den amerikanskledede invasion i 2003.
Flyet, som er af typen Airbus A319, ejes af det franske flyselskab Aigle Azur.
Det lettede søndag fra Charles de Gaulle-lufthavnen i Paris med 112 passagerer om bord, heriblandt den franske handelsminister, Anne-Marie Idrac, og 40 franske forretningsfolk.
- Dette er en historisk begivenhed, fordi det er første gang i 20 år, at et europæisk flyselskab foretager en direkte flyvning mellem en vestlig hovedstad og Bagdad, siger Frankrigs ambassadør i Irak, Boris Boillon.
Ruteflyvninger mellem de to hovedstæder blev indstillet efter Iraks invasion af Kuwait i 1990.
Fra midten af januar vil Aigle Azur flyve til Bagdad to gange om ugen, oplyser selskabet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie