Sne og is paralyserer fortsat trafikken mange steder i Nordeuropa. Værst ser det ud til at være i Frankrig, Belgien og Tyskland, hvor både fly- og landevejstrafikken kører i lavt gear.
Flere tusinde passagerer ventede på forsinkede eller indstillede flyafgange i Paris' to store lufthavne. Halvdelen af alle fly ud af Charles de Gaulle var aflyst fredag morgen og formiddag.
I Belgien frarådede politiet indbyggere mod al udkørsel, efter at sne og is har ført til mange trafikulykker.
I Tyskland er der rapporter om mange hundrede ulykker på veje i den nordlige del af landet på grund af snefygning og islag.
Togtrafikken til og fra Berlin kører med store forsinkelser, mens biltrafikken næsten er lammet i centrale dele af landet.
Også Holland er ramt af vintervejret, men her siger myndighederne, at situation er i bedring, og at trafikken går bedre og bedre.
I det nordlige Italien medførte regn oversvømmelser omkring Venedig.
I Storbritannien er situationen også kritisk flere steder. Et nyt snevejr er på vej ind over Skotland og det nordøstlige England, og politiet advarer om store trafikale problemer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned