Fra uvenner til venner: USA og Saudi-Arabien knytter nye bånd
17,39 kroner for en liter blyfri benzin lød prisen på hos Shell Express og Circle K i Randers i mandags. Pinsesøndag er prisen mange steder en krone højere. Men nu rører de olieeksporterende lande på sig, mens krigen i Ukraine fortsat raser. Opec og Saudi-Arabien vil øge produktionen af olie. Det vil kunne få få prisen på benzin til at falde. Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Presset på olieprisen kan lette, efter Opec og Saudi-Arabien meddeler, at de øger produktionen af olie.
Når to saudiske delegationer senere på måneden kommer til USA, ventes det at markere en opblødning i forholdet mellem de to lande.
Ikke mindst efter De Olieeksporterende Landes Organisation (Opec) for få dage siden meddelte, at de vil øge produktionen af olie.
Opec's beslutning kan føre til faldende benzinpriser i USA og resten af verden oven på længere tids stigende priser som følge af krigen i Ukraine.
Forholdet mellem USA og Saudi-Arabien har været anstrengt, efter saudiske agenter i 2018 dræbte og parterede den saudiske kritiker Jamal Khashoggi på det saudiske konsulat i den tyrkiske storby Istanbul.
Præsident Joe Biden omtalte indtil for nylig den saudiske kronprins, Mohammad bin Salman, som en "paria" for hans rolle i forbrydelsen.
Men fredag ændrede den amerikanske præsident signal. Kilder tæt på ham sagde, at han besøger Saudi-Arabien i slutningen af juni.
- Hør engang, jeg ændrer ikke mit syn på menneskerettigheder, men som præsident for USA er det mit job af bringe fred, og hvis jeg kan gøre det, så er det, hvad jeg vil forsøge at gøre, sagde han om rejsen.
Den vil ligge i forlængelse af præsidentens rundrejse til Europa og Israel.
Som i Europa er prisen på benzin skudt voldsomt i vejret i USA. Biden hyldede derfor Opec's beslutning om at øge produktionen af olie hen over sommeren. Saudi-Arabien er det dominerende land i organisationen.
15. juni kommer en saudiske erhvervsdelegation til USA anført af handelsminister Majid bin Abdullah al-Qasabi. Den følges af en ny erhvervsdelegation to uger senere, oplyser kilder i det arabiske olieland.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned