Karrieretjenestemanden Frank Ruggiero overtager posten som USA's fungerende Afghanistan- og Pakistan-udsending efter sin afdøde chef, Richard Holbrooke. Det oplyser det amerikanske udenrigsministerium.
Ruggiero deltog tirsdag i et møde i Det Nationale Sikkerhedsråd i Det Hvide Hus sammen med blandt andre den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton.
På mødet diskuterede man blandt andet den årlige gennemgang af USA's Afghanistan-politik, siger talsmand for det amerikanske udenrigsministerium Philip Crowley.
- Han er indsat i stillingen som særlig udsending. Han er i Det Hvide Hus i talende stund, sagde Crowley til journalister efter at Holbrooke døde mandag af komplikationer efter en sprængt blodåre.
Ruggiero blev Holbrookes højrehånd i juli 2010 efter at have tjent som USA's øverste civile repræsentant i det sydlige Afghanistan. Fra januar til juni 2009 var han fungerende viceminister for politisk-militære anliggender.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie