Fransk politi dræber knivstikker i Marseille
Politiets teknikere undersøger det sted i Canebière-distriktet i Marseille, hvor en knivstikker tirsdag eftermiddag blev skudt og dræbt af politiet. Foto: Boris Horvat/Ritzau Scanpix
Boris Horvat/Ritzau Scanpix
Politiet i Marseille åbnede ild mod en mand, der truede dem, efter han havde stukket mindst to mennesker ned.
Fransk politi har skudt og dræbt en mand i den sydlige havneby Marseille, efter at han havde såret mindst to personer med en kniv.
Efter knivangrebet trak han en pistollignende genstand og truede betjentene, hvorpå de skød ham.
Det franske nyhedsbureau AFP skriver, at manden havde såret to fodgængere, da han stak dem med en kniv på en travl gade i centrum af Marseille tirsdag eftermiddag.
Et andet nyhedsbureau, Reuters, rapporterer, at manden stak fire mennesker ned - to i en sporvogn og to på gaden. Det ene af ofrene er alvorligt såret, skriver Reuters.
Politikilder oplyser til Reuters, at angrebet ikke umiddelbart lader til at være terrorrelateret.
Det er ikke klart, hvilket motiv der lå bag knivstikkeriet.
Marseille er Frankrigs næststørste by.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned