Franske rekognosceringsfly overflyver den libyske by Benghazi, hvor der udkæmpes kampe mellem oprørere og Gaddafis styrker, oplyser franske militær.
- Adskillige franske Rafale kampfly overflyver "hele Libyens territorium" på rekognosceringsmissioner, siger franske militærkilder til det franske nyhedsbureau AFP.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) regner med, at de franske flys aktiviteter senere følges op af fly fra den bredt funderede internationale "coalition of the willing" af parate lande, siger han, efter et møde med europæiske, afrikanske og amerikanske regeringsledere i Paris.
- Nu er det ikke tid til at tale, nu er det tid til at handle, siger Lars Løkke Rasmussen.
- Det er en international aktion med støtte fra Nato og Den Arabiske Liga, siger statsministeren.
FN resolutionen 1973 er historisk, dels fordi arabiske lande støtter aktionen, fordi de frygter, at Libyens leder, Muammar Gaddafi, ikke stoppes, dels fordi FN's Sikkerhedsråd har besluttet at gribe ind, siger Lars Løkke Rasmussen.
- Billedet omkring bordet er, at Gaddafi alene er leder Libyen, fordi han har brugt brutal magt. Uden den mulighed for brutal magtanvendelse ville det libyske folk vælge en anden vej, siger statsministeren.
Den Internationale Straffedomstol i Haag skal indlede efterforskning af Gaddafi og hans nærmeste, mener Lars Løkke Rasmussen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned