Fredens øer vil helst klare sig uden Finlands eller Natos våben

Ålandsøerne - også kendt som "fredens øer" - har været et demilitariseret og neutralt område i 166 år.

Hverken soldater, militærvåben eller forsvarsværker må placeres på de næsten 7000 øer og skær i havet mellem Finland og Sverige.

Så sent som i sidste efterår blev den status fejret, da gæster fra flere end 100 lande deltog i en stor fredsmarkering.

Det er en kilde til stolthed blandt de 30.000 indbyggere på øerne, som især lever af handel og søfart.

Men i det fjerne kan der høres krigstrommer, og nu frygter indbyggerne på Åland, at der kommer til at blæse nye vinde i deres lille ørige.

Åland er en selvstyrende og svensktalende del af Finland, som også hidtil har været neutral, men nu prøver at få en plads i forsvarsalliancen Nato.

Det får finnerne til at diskutere, om de fortsat kan lade øgruppen stå helt uden forsvar. Især med dens strategisk vigtige plads midt i Østersøen.

- Det er akilleshælen i Finlands forsvar, siger Alpo Rusi, der er en anerkendt politikprofessor i Finland og tidligere ambassadør, til nyhedsbureauet AFP.

- Der er en bekymring over, hvorvidt Finland kan reagere hurtigt nok, hvis der var en pludselig indtrængen på Åland, tilføjer han.

I en nylig rundspørge svarede 58 procent af finnerne, at de går ind for en militær tilstedeværelse på Åland.

Blandt andet fordi fortiden skræmmer: Stormagterne kæmpede om kontrol over Åland i Første Verdenskrig.

Derfra har man nemlig kontrol over indsejlingen både til Den Botniske Bugt og Den Finske Bugt.

Indtil videre har Finlands regering dog sagt, at den ikke vil ændre ved Ålands særstatus, selv hvis landet opnår medlemskab af Nato.

Og på Åland er der få, der vil byde en oprustning velkommen.

Sådan lyder det fra Veronica Thörnroos, der leder Ålands selvstyre.

- Hvorfor skulle vi ændre på det? Jeg tror på, at det er en stabiliserende faktor i østersøområdet, at vi er demilitariserede, siger hun til AFP.

Det har de også fået løfter fra Helsinki om, at de kan forblive, siger hun.

Johan Morn, en lokal erhvervsdrivende, der har fisket og gået på jagt ved og på øerne hele sit liv, vil også holde fast i den demilitariserede status.

Han stoler på, at Finlands hær vil kunne beskytte Åland, også selv om den ikke er til stede i hverdagen.

- Men vi er ikke naive. Sådan som Rusland opfører sig nu, er de tydeligvis ude efter at tage Ukraine og måske mere, siger han til AFP fra sin båd i havnen i Mariehamn.

- Og hvis det værst tænkelige skulle indtræffe, kender vi terrænet og er vant til at håndtere våben, siger Johan Morn.

/ritzau/AFP