Nobels fredspris er blevet uddelt siden 1901 i Oslo. Her følger de seneste 10 års modtagere og motiveringen for at give dem prisen:
* 2010 - Liu Xiaobo, født 1955, menneskerettighedsforkæmper, Kina: " ... for hans lange og ikke-voldelige kamp for centrale menneskerettigheder i Kina."
* 2009 - Barack Obama, født 1961, USA's præsident: " ... for hans ekstraordinære indsats for at styrke internationalt diplomati og mellemfolkeligt samarbejde."
* 2008 - Martti Ahtisaari, født 1937, tidligere præsident i Finland: "For den store indsats han har ydet på flere kontinenter og gennem mere end 30 år for at løse internationale konflikter."
* 2007 - FN's Klimapanel deler prisen med Al Gore, født 1948, tidligere vicepræsident i USA: "For deres indsats for at skabe og sprede større viden om menneskeskabte klimaændringer og for grundlaget til de tiltag, som kræves for at modvirke disse ændringer."
* 2006 - Mohammed Yunus, født 1940, økonom, bankier og grundlægger af Grameen Bank, Bangladesh, deler prisen med Grameen Bank: "For deres arbejde for gennem mikrokredit at skabe økonomisk og social udvikling nedefra."
* 2005 - Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) deler prisen med dets generaldirektør Mohamed ElBaradei, født 1942, Egypten: "For deres arbejde for at forhindre, at kernefysisk energi bliver brugt til militære formål, og for at kernefysisk energi til civile formål bliver benyttet på den sikrest mulige måde."
* 2004 - Wangari Maathai, 1940-2011, miljø- og politisk aktivist, Kenya: "For hendes indsats for en bæredygtig udvikling, demokrati og fred."
* 2003 - Shiri Ebadin, født 1947, advokat og menneskerettighedsaktivist, Iran: "For hendes indsats for demokrati og menneskerettigheder, herunder rettigheder for kvinder og børn i Iran og den muslimske verden generelt."
* 2002 - Jimmy Carter, født 1924, tidligere præsident i USA: "For hans ihærdige indsats gennem flere årtier for en fredelig løsning på internationale konflikter."
* 2001 - FN deler prisen med organisationens generalsekretær Kofi Annan, født 1938, Ghana: "For deres indsats for en bedre organiseret og fredeligere verden."
(Kilde: Det Norske Nobelinstitutt)
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned