Frygter for næsehornet: Krybskytteriet stiger i Afrika
Krybskytteriet tager til i Sydafrika, hvor der alene i år er skudt 277 næsehorn, som er et truet dyr.
Den ulovlige jagt er steget med mere end en tredjedel i forhold til samme tid året før, da 203 næsehorn var skudt, oplyser det sydafrikanske miljøministerium.
Flere end halvdelen af de skudte dyr er jagtet i Kruger Nationalpark, hvor 166 dyr blev skudt i årets første tre måneder på trods af regeringens indsættelse af mandskab til at beskytte dyrene.
Myndighederne i den enorme nationalpark, der grænser op til Mozambique, kæmper med at stoppe krybskytteriet, da det frygtes at kunne udrydde næsehornet på sigt.
Jægerne skyder de store dyr inde i den bevogtede park, hvorefter de flygter ud med dyrets horn, som de bringer videre til Mozambique, hvorfra det eksporteres til resten af verden.
Onsdag har Sydafrika og Mozambique indgået en aftale om at tage hånd om problemet.
Krybskytteriet fortsætter i Sydafrika trods indsættelsen af patruljer i luften og på landjorden.
Næsehorn har høj værdi i flere asiatiske lande, da nogle mener, at hornet gør gavn som lægemiddel.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie