G7-lande enige om at bekæmpe protektionisme
Præsident Donald Trump, der var under pres fra sine allierede, gik med til, at det i G7-sluterklæringen bliver fastslået, at de store industrilande vil bekæmpe protektionisme. Foto: /ritzau/AP/Domenico Stinellis
/ritzau/AP/Domenico Stinellis
De syv store industrilande er både enige om at bekæmpe protektionisme og unfair handel.
Præsident Donald Trump, der var under pres fra sine allierede, gik med til, at det i G7-sluterklæringen bliver fastslået, at de store industrilande vil bekæmpe protektionisme i forbindelse med handel.
Samtidig forpligter landene sig alle til at bekæmpe unfair handel, ligesom de fastslår, at det internationale handelssystem skal være regelbaseret.
I den amerikanske valgkamp sidste år truede Trump med at indføre ensidige toldafgifter på varer fra Mexico og Kina, og han sagde, at han ville trække USA ud af handelssamarbejdet Nafta.
Under sit ophold i Europa har den amerikanske præsident samtidig sagt med henblik på de succesfulde tyske bilfabrikanter og Tysklands store handelsoverskud, at "tyskerne er meget, meget slemme".
- Men i sidste instans fik vi amerikanerne til at gå med på at inkludere kampen mod protektionisme i sluterklæringen. Det var et skridt fremad, siger en europæisk diplomat.
I sluterklæringen fra topmødet på Sicilien hedder det, at fri og retfærdig handel har afgørende betydning for jobskabelse.
- Derfor gentager vi vores intentioner om at holde vore markeder åbne og bekæmpe protektionisme, samtidig med at vi vil stå sammen om at bekæmpe uretfærdig handelspraksis, hedder det i erklæringen.
Det bliver tilføjet, at de store industrilande vil hjælpe de lande, der sakker bagud i globaliseringen.
Sluterklæringen fra topmødet i feriebyen Taormina på den italienske ø var kun seks sider lang i forhold til 32 sider sidste år. Dette skyldes til dels et erklæret mål om at udsende mere overbliksgivende slutdokumenter.
Efter lange diskussioner kom dokumentet til at indeholde en separat trussel om, at det om nødvendigt kan komme til yderligere sanktioner mod Rusland for dets intervention i Ukraine.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie