Libyens leder, Muammar Gaddafi, truer med at angribe Europa og siger, at Nato står ansigt til ansigt med en katastrofe, med mindre det indstiller luftangrebene mod det konfliktplagede land
- Vi råder jer til at trække jer tilbage, inden katastrofen rammer jer, sagde Gaddafi i en lydoptagelse, der blev spillet for hans tilhængere på hovedstaden Tripolis Grønne Plads.
Gaddafi opfordrede også Nato til at "forhandle med det libyske folk".
Gaddafi truede samtidig med at angribe Europa, hvis Nato ikke indstiller sine angreb, rapporterer den arabiske tv-station Al-Arabiya.
Den trængte libyske leder understregede, at han ikke har tænkt sig at træde tilbage og opfordrede alle sine tilhængere til ubevæbnede at bevæge sig hen mod de oprørskontrollerede byer Misrata og Brega.
Den Internationale Straffedomstol (ICC) har udstedt en arrestordre mod Gaddafi, hans søn Saif al-Islam og Gaddafis efterretningschef Abdullah al-Senussi for påståede forbrydelser mod menneskeheden.
Nato har i de seneste 100 dage gennemført 13.000 bombetogter over Libyen for at hjælpe de libyske oprørere.
Oprøret mod Gaddafi begyndte i midten af februar.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned