Folket i Libyen kæmper lige nu for forandring. Men deres anstrengelser kan meget muligt være forgæves.
Det folkelige oprør breder sig fortsat i Mellemøsten. De seneste tre dage har demonstranter i Benghazi i Libyen protesteret over for høj arbejdsløshed og de generelle levevilkår.
Libyens diktatur Muammar Gaddafi har dog allerede slået hårdt ned på demonstranterne, og sikkerhedsstyrkerne har angiveligt dræbt mindst 84 personer.
- Det forekommer ikke så sandsynligt, at Gaddafi går af, fordi han står stærkt i Libyen, siger leder af center for mellemøststudier på Syddansk Universitet, Peter Seeberg.
ifølge Seeberg styrer Gaddafi sit regime med en meget barskere undertrykkelse end de afgåede præsidenter i Tunesien og Egypten gjorde.
- Opstanden har en anden karakter i Libyen, fordi landet er noget af det mest lukkede og undertrykkende, som vi kender til.
Indtil videre har Gaddafi et system bag sig, der er villig til at slå meget hårdt ned på befolkningen. Det gjaldt ikke for Mubarak i Egypten, hvor hæren modsatte sig præsidentens politik.
Gaddafis jerngreb om befolkningen skaber en stor frygt, som hindrer enhver debat og reel opposition, mener Peter Seeberg.
- Hvis tre mænd står og taler sammen i hovedstaden eller i byen Benghazi, så vil de hurtigt opleve, at det hemmelige politi begynder at snurre om dem.
- Så det gør man ikke, og derfor er meget vanskeligt at organisere noget som helst, og derfor er oppositionen umådelig svag, siger Peter Seeberg.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned