I en tv- og radiotransmitteret tale sent onsdag erkender en trodsig Muammar Gaddafi, at hans mangeårige styre i Libyen har "ryggen mod muren". Men han gentager, at overgivelse ikke kommer på tale.
- Jeg frygter ikke døden. Kampen mod de vestlige "korstogsriddere" vil fortsætte til det sidste, sagde han i talen.
Gaddafi gik også hårdt til angreb på Nato få dage efter, at den vestlige alliance for første gang har indrømmet, at dets bombardementer måske har krævet civile ofre.
- I siger, "vi rammer vores mål præcist". Mordere!, lød det i udfaldet mod Nato, der gennem flere måneder har gennemført bombardementer mod militære mål i Libyen.
Nato erkendte søndag, at civile kan være dræbt under et bombeangreb i Tripoli på grund af fejl i et våbensystem.
I en erklæring fra den vestlige alliance hed det, at militære missiler var målet for et luftangreb i Tripoli lørdag aften.
- Det ser imidlertid ud til, at et våben ikke ramte det planlagte mål, og at der kan have været en fejl i våbensystemet, som kan have forårsaget drab på civile, meddelte Nato i erklæringen.
- Den dag kommer, hvor vi svarer igen med de samme midler, og så vil jeres hjem også være bombemål, sagde Gaddafi og advarede om krig i USA, Europa og Asien.
- Der eksisterer ikke nogen aftaler længere efter drabene på vores børn og børnebørn. Vi har ryggen mod muren. I (vesten, red) kan trække jer tilbage, fortsatte han.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned