Libyens leder Muammar Gaddafi siger i tale på det statslige tv, at han ikke vil træde tilbage.
- Jeg vil ikke forlade Libyen, men dø her som en martyr, siger Gaddafi, som kalder sig selv en beduinkriger og som retter trusler og advarsler mod ikke blot demonstranterne, men også mod de internationale stormagter, som han "sværger at trodse."
- Jeg er leder af revolutionen og har ikke en officiel position som præsident, som jeg kan opgive, siger han videre i talen.
Lederen i det uroplagede land betegner demonstranterne som unge, der ikke er ægte libyere, men grupper der er blevet vildledt af udenlandske kræfter.
- De kopierer begivenheder i andre arabiske lande. Der er tale om bander, rotter og lejesvende, som ikke repræsenterer det libyske folk, siger Gaddafi og tilføjer:
- Jeg har endnu ikke brugt magt, men vil gøre det om nødvendigt
Gaddafi vekslede i sin tale mellem løfter om visse reformer og advarsler eller trusler. Han siger, at nye folkekomitéer og byråd vil blive dannet onsdag. Han giver samtidig ordrer til hæren og politiet om at nedkæmpe oprøret.
Gaddafi, der talte en del om, hvem der vil blive hængt, kommenterer ikke rapporterne om mange dræbte.
Kampene i Libyen er taget til i styrke, siden de brød ud i onsdag. Mindst 62 mennesker er dræbt i forbindelse med urolighederne i Tripoli og på landsplan er mindst 233 mennesker omkommet, oplyser Human Rights Watch.
Urolighederne i Libyen er dermed de klart blodigste i den serie af protester, der siden nytår har bredt sig som en steppebrand i Mellemøsten og Nordafrika.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie