Gaddafi-søn er på vej til Mali

En embedsmand i den afrikanske stat Niger bekræfter over for nyhedsbureauet AP, at Muammar Gaddafis efterretningschef er dukket op i nabostaten Mali.

Han siger, at Gaddafis søn Saif al- Islam også er på vej til Mali.

Den forhenværende libyske efterretningschef Abdullah al-Senussi og Saif al-Islam er eftersøgt af Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag.

Tirsdag sagde en officer i det libyske overgangsråd, at efterretningskilder har fortalt ham, at både Saif al-Islam og Senussi har tilbudt at overgive sig til ICC.

Saif al-Islam var den mest indflydelsesrige af Gaddafis sønner.

/ritzau/AP

Gaddafis efterretningschef befinder sig i Mali, og hans søn er på vej, siger embedsmand i Niger.

Offentliggjort Sidst opdateret