I tre dage var 60 personer tvunget til at drikke øl og spille kort, efter at de sneede inde på en pub nytårsaften.
Gæsterne ville fejre nytåret i Tan Hill Inn, der ligger i 518 meters højde i Yorkshire Dales, og dermed er den højest beliggende pub i England.
Men en heftig snestorm, der fejede hen over dele af Storbritannien, fangede dem på pubben. De kunne ikke komme ud til deres biler og vejene hjem var spærret af snemasserne.
- Der er vel værre steder at sne inde end på en pub, siger værtinden Tracy Daly.
Først søndag lykkedes det sneplove at trænge gennem de meterdybe snedriver omkring pubben og afbryde, hvad engelske aviser kalder Storbritanniens længste nytårsfest.
- Vi havde den regel, at baren først åbnede klokken 17, men det tog gæsterne pænt, siger Tracy Daly.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned