Gambias kommende præsident søger i sikkerhed i Senegal
Gambias kommende præsident, Adama Barrow, (i midten) landede søndag i nabolandet Senegal, hvor han vil vente frem til sin planlagte indsættelse om få dage. Gambias nuværende præsident, Yahya Jammeh, som har været ved magten i 22 år, klynger sig til magten. Foto: AP/Sylvain Cherkaoui
AP/Sylvain Cherkaoui
Usikkerhed har fået vinderen af Gambias præsidentvalg til at søge til udlandet forud for magtskifte.
Gambias kommende præsident, Adama Barrow, landede søndag i nabolandet Senegal, hvor han vil vente frem til sin planlagte indsættelse om få dage, siger flere i Senegals hovedstad, Dakar.
Barrow skal ifølge planen indsættes som præsident den 19. januar, hvor præsident Yahya Jammehs embedsperiode udløber.
Men Jammeh, som har været ved magten i 22 år, klynger sig til magten og har tidligere svoret, at han ville lede landet i "en milliard år".
En række vestafrikanske ledere støtter Barrow, og Senegals præsident, Macky Sall, er gået ind på at være vært for ham frem til hans indsættelse.
- Barrow er i Dakar fra søndag, siger en højtstående embedsmand i Dakar.
Afrikanske ledere fra 30 nationer har været samlet i Malis hovedstad for at drøfte islamisme og jihad på det afrikanske kontinent og Afrikas udvikling og dennes betydning for Europas flygtninge- og migrantkrise.
Men krisen i Gambia kom til at dominere mødet.
Muligheden for en militær intervention bliver drøftet, efter at FN og Den Afrikanske Union har meldt ud, at styrker vil kunne indsættes i Gambia.
I første omgang erkendte Jammeh, at han havde lidt et nederlag til erhvervsmanden Adama Barrow.
Men en uges tid efter valget ombestemte Jammeh sig og krævede et omvalg.
Barrow fik omkring 50.000 flere stemmer end Jammeh ved præsidentvalget i Gambia først i december.
Der bor omkring 1,7 millioner mennesker i det lange og smalle vestafrikanske land.
Præsidenten er berygtet for sine udtalelser. Han skabte overskrifter, da han påstod, at han havde en urtekur imod aids. Eneste minus: Den virker kun om torsdagen.
Jammeh har regeret med dekreter. Det vil sige, at han har skrevet mange af landets love uden om den lovgivende forsamling.
Han er flere gange blevet kritiseret af menneskerettighedsgrupper for at gå hårdt efter systemkritikere, og han er blevet anklaget for at bruge torturmetoder.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned