Samtidig er en gruppe i gang med at finde ud af, om det er muligt at hælde mudder ned i borerøret for at stoppe den udstrømmende gas.
- Vi vil starte med at bore brøndene så hurtigt som muligt, siger Michel Hourcard, der er teknisk chef og talsmand for Total.
Det kan tage op mod et halvt år at bore aflastningsbrøndene. Der skal bores fire kilometer under havbunden.
Det er samtidig kommet frem fredag, at Total overhørte deres egne arbejdere på Elgin-platformen, der kun få timer før det fatale udslip advarede om, at gastrykket fra undergrunden steg kraftigt.
Gas begyndte søndag at strømme ukontrollabelt fra platformen, og det har lagt sig som en olieagtig substans på havoverfladen. 238 oliearbejdere måtte evakueres fra platformen.
En fagforeningsleder for olie- og gasarbejderne fortæller, hvordan medarbejderne fortalte produktionslederne om det stigende tryk, men "de fik gentagne gange at vide, at en fejl i Annulus C (boresystem) ikke kunne ske, og selv om det skete, så var det indrettet til at forhindre at gaslæk".
Elgin-platformen ligger øst for den skotske by Aberdeen, og det har været nødvendigt at etablere en stor sikkerhedszone, hvor fartøjer ikke må bevæge sig ind.
Total har tidligere udtrykt forhåbning til, at den udstrømmende gas vil stoppe af sig selv, når trykket i undergrunden falder.
Men med beskeden om, at der skal bores aflastningsbrønde, er der tegn på, at selskabet nu ser langt alvorligere på udsigterne.
Total har afvist, at man kan sammenligne det med det enorme olieudslip, der skete BP's platform Deepwater Horizon i Den Mexicanske Golf i 2010. Her forurenede olien flere amerikanske staters kyster.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie