Guatemala efterlyser nu landets tidligere præsident Oscar Mejia. Den nu 80-årige eks-general er tiltalt for folkemord, da han fra 1983 og tre år frem stod i spidsen for den centralamerikanske stat.
Mejia var forsvarsminister, da kupgeneralen José Efrain Rios Mont blev væltet fra posten som landets leder i begyndelsen af 1980'erne, og Mejia sættes i forbindelse med nogle af de blodigste massakrer under Guatemalas 36 år lange borgerkrig.
I 1983 overtog han selv magten gennem et militærkup, og styrede landet frem til 1986. I sin tid som præsident beordrede han ifølge anklageskriftet massakrer mod personer, som styret antog for guerillasympatisører i Quiche-regionen.
Og i lighed med sine forgængere lod Mejia også de fascistiske højreorienterede dødspatruljer gøre som det passede dem.
Onsdag gennemsøgte politiet fire boliger i hovedstaden Guatemala City, men der var ingen spor af den gamle general. Anklagemyndigheden har derfor nu udsendt en efterlysning.
Guatemala skal vælge ny præsident i november, og den tidligere general Otto Perez Molina er højrefløjens kandidat.
Indianerorganisationen Waqib Kej har i et brev til FN beskyldt Molina for folkemord og tortur i Quiche i 1982, og henviser blandt andet til gamle filmoptagelser, hvor en mand, som skulle være Perez, står ved siden af fire personer, der blev torteret og dræbt.
Den nuværende præsident Alvaro Colom, der tilhører venstrefløjen, har de seneste år indledt en proces for at retsforfølge ledende krigsforbrydere fra årene 1960 til 1996.
Udsigten til, at militæret endnu engang skal komme til magten i Guatemala, har bidraget til at åbne gamle sår i landet, hvor over 200.000 mennesker blev dræbt eller forsvandt under borgerkrigen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie