Georgien nægter at begrave død mafiaboss
En charterfly med en død mafiaboss om bord er vendt tilbage til Rusland efter at være nægtet landingstilladelse i Georgien.
Lokale medier i den georgiske hovedstad, Tbilisi, rapporterer, at mafiachefens familie ville begrave ham i Georgien, hvor han kommer fra, men myndighederne har sagt nej.
Flyet har ventet på afgørelsen fra Tbilisi i Donetsk i Ukraine, og lørdag kom meldingen så.
Mafiabossen Aslan Ussojan skal ikke begraves i Georgien.
Så derfor fløj charterlyet tilbage til Moskva, den russiske hovedstad, med den døde Ussojan om bord.
Han blev likvideret på åben gade i Moskva i onsdags af en skarpskytte.
Bedstefar Hassan, som han også blev kaldt, blev 75 år.
Det ser ud til, at han nu bliver begravet på Danilov-kirkegården i Moskva. Mange venter, at der møder rigtig mange mennesker op for at følge ham de sidste meter til graven.
Sådan var det i hvert fald for fire år siden, da snesevis af ledere fra den russiske underverden samlede sig i Moskva for at begrave mafiabossen Vijatjeslav Ivankov.
Russiske eksperter ud i den organiserede kriminalitet frygter, at Ussojans død kan udløse bandekrige i Rusland i lighed med de opgør, der var i 1990'erne, da forskellige kriminelle bander sloges om at dominere Rusland efter Sovjetunionens sammenbrud.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned