Gidselsituation med barn fortsætter: Politiet satser på forhandlingsløsning
Gidseltageren kastede med molotovcocktail-lignende genstande. Foto: Ritzau ScanpixVIDEO OBTAINED BY REUTERS
Mand er kørt gennem sikkerhedsport i Hamburg lufthavn, er bevæbnet og har mindst et barn med sig i bilen.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
En gidselsituation i Hamburgs lufthavn fortsætter, og flyvninger er suspenderet på ubestemt tid. Lufthavnen er fortsat afspærret.
Det oplyser lufthavnen på det sociale medie X kort før klokken 4 natten til søndag.
Ifølge det tyske medie Die Welt kørte en mand lørdag omkring klokken 20 gennem en sikret port til lufthavnen, skød op i luften flere gange og kastede molotovcocktaillignende genstande.
Med sig i bilen har han sin fireårige datter, skriver mediet. Baggrunden for hændelsen er formentlig en strid om forældremyndighed.
Ifølge Die Welt er det uklart, om der befinder sig et andet barn i bilen, som der oprindeligt var mistanke om.
Annonce
Politiet i Hamburg skriver på X, at en forhandlingsgruppe er i kontakt med manden i bilen. Også psykologer er til stede.
Ifølge Die Welt har en talsperson fra politiet oplyst nyhedsbureauet dpa, at forhandlingerne foregår på tyrkisk. Manden formodes at være 35 år.
Ifølge talspersonen er det et godt tegn, at forhandlingerne er trukket ud. Manden er interesseret i at tale med politiet.
Mediet Bild skriver, at manden flere gange skal have skudt ud gennem sin bil, som han har kørt helt hen til et rutefly.
Politiet er lørdag aften talstærkt til stede i Hamburg lufthavn, hvor et drama udspiller sig. Mand, der beskyldes for at have bortført to børn, er bevæbnet og er med sin bil brast gennem afspærring ind til lufthavnen. Foto: Jonas Walzberg/Ritzau Scanpix
Mandens kone har umiddelbart før hændelsen alarmeret politiet og fortalt, at manden var på vej mod lufthavnen med parrets to børn. Hun skal have fortalt politiet, at hun frygter, at manden er ved at bortføre børnene.
Lørdag aften havde politiet omringet Terminal 1 i lufthavnen. Folk er blevet evakueret fra bygningen, og en politihelikopter er i luften.
Den særlige elitestyrke GSG 9 er også ankommet til lufthavne ifølge Bild.
Lufthavnen vil være præget af flyaflysninger og forsinkelser søndag. Lufthavnen opfordrer på X passagerer til ikke at rejse mod lufthavnen.
Politiet havde kort før midnat ingen oplysninger om, hvorvidt personer er kommet til skade i forbindelse med hændelsen, skriver Die Welt.
++AKTUELL++ Derzeit kommt es auf dem Rollfeld des @HamburgAirport zu einem größeren Polizeieinsatz. Wir sind mit einem Großaufgebot an Einsatzkräften vor Ort. Aktuell gehen wir von einer statischen Geisellage aus.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned